Michael Newton Ph.D,er pioneren indenfor Livet mellem Livene Hypnoterapi.
Han har brugt næsten 40 år som hypnoterapeut til at udforske livet mellem livene tilstanden.Han har opbygget et billede af sjæleverdenen gennem sit arbejde med over 7000 klienter.
Dr. Michael Newton’s bestseller bøger ’’Sjælerejser’’ og ’’Sjæleskæbner’’ beskriver i detaljer hans spændende arbejde og er fascinerende læsning. Mange klienter beskriver deres fantastiske rejse på besøg i deres sjæls hjem.
De fortæller om deres møde med deres personlige guide, sjælegruppe og beskriver de områder de kan vælge at besøge for at lære mere om og få en bedre forståelse af deres sjæls udvikling og fremskridt.
Dr. Newton beskriver detaljeret hvordan sjæle kan tage til specielle steder af healing for at gendanne energi mellem inkarnationer, hvordan de kan møde flere guider for råd og assistance. Han beskriver hvordan sjæle kan besøge et bibliotek af læring, vælge at møde den sjælegruppe de arbejder med i livene mellem livene og jævnligt inkarnerer med for hjælpe hinanden med at udvilkle sig.
Klienter kan også finde ud af hvordan og hvorfor de har valgt en måske ukomfortabel eller speciel krop i menneskelivet.
Tråden der væves gennem disse oplevelser er at der er en kærlig accept og en ikke dømmende visdom i livet mellem livene. Dette er måske det vigtigste bevis for sjæle der vælger at besøge deres personlige “Råd ” af vise væsener for at få en evaluering af deres fremskridt i nuværende og tidligere liv.
Dem der besøger ’’Rådet’’ finder altid ud af at spørgsmål bliver besvaret og vejledning bliver givet , helt uden fordømmelse og altid med uforbeholden kærlighed.
Denne terapi har potentiale nok til at give klienter et energifyldt og positivt skub i livet.
Det er højst sandsynligt at et liv efter dette, og før og imellem hvert fysisk liv, blev opdaget ved et tilfælde.
Michael Newton forsøgte i sit daglige liv at hjælpe andre med at overkomme livet, da en kvinde under hypnosen pludselig befandt sig i en verden befolket udelukkende af ikke-fysiske bevidstheder. Gennem hendes øjne fik Michael Newton sit første indblik i den åndelige verden, mens kvinden rapporterede tilbage til ham, hvad hun oplevede.
Efter at have udforsket denne usædvanlige indgang til sjælens erindring, stod det fast, at mange af forsøgspersonerne følte sig bedre hjulpet, når de på denne måde fandt deres plads i helheden. Meningen med deres lidelser kom til at stå klart for dem, og denne forståelse var i mange tilfælde vejen til helbredelse eller accept.
Michael Newton viede sit professionelle liv til at afdække denne spændende verden. Som den skeptiske og videnskabeligt uddannede person, han er, begyndte han systematisk at indsamle beretninger fra sine hypnosesessioner.
Efterhånden som informationerne fandt vej til ham, udviklede han en spørgeteknik, der specifikt var målrettet mod at "låse dørene op" til den åndelige verden.
Han fandt ret hurtigt ud af, at det ikke er ligemeget i hvilken rækkefølge spørgsmålene stilles.
Nogle af de ovennævnte beretninger findes bøgerne : 'Sjælerejser' og 'Sjæleskæbner' og yderligere i hypnoterapihåndbogen 'Livet mellem Livene'
Den første bog er en lang række beretninger, som starter med forklare, hvordan sjælene fremkommer og hvordan de fungerer.
Herefter er bogen bygget op, så den viser vejen fra uerfarne sjæle til meget erfarne sjæle.
2. bog uddyber mange af de spørgsmål, der rejser sig ved læsningen af første bog. Sjæleberetningerne fremkommer når en person bringes i en meget afslappet hypnotisk tilstand og herfra langsomt føres bagud i sit nuværende liv, igennem livmoderen og tilbage til et foregående liv. Igennem dette tidligere livs dødsoplevelse bringes personen derefter ind i efterlivet.
I denne dybt afslappede tilstand er det ikke muligt for personen at lyve, selvom det stadig kan lade sig gøre at fejlfortolke oplevelser.
Mennesker under hypnose beskriver de billeder, de ser; dialoger, de hører og følelser, de har, som konkrete iagttagelser.
Det er meget svært for dem at forholde sig til noget, de ikke tror er sandt.
Der er ikke tale om fantasier, frie associationer eller lignende.
Fejlfortolkninger fra hypnotisørens side bliver prompte korrigeret af klienten under hypnosen, og resultatet er en lang, lang række beretninger fra hele verden, der stemmer overens med hinanden.